Hvad er AJAX Alarmsystemet?
AJAX alarmen er den mest nytænkende og revolutionerende tyverialarm på det moderne marked, hvis formål er at løse gamle problemer, med nye løsninger. AJAX alarmen er professionelt designet, med udgangspunkt at anskue personlig sikkerhed fra en helt ny vinkel, hvilket har ledt til et moderne alarmsystem, i et stilrent design. Alarmen er nem at installere, er meget brugervenligt, og kan bruges både udendørs og indendørs, i alt fra små boliger, til store erhverv.
AJAX alarmsystemet spænder over en bred mængde af produkter, herunder bevægelsessensorer med kamera, glasbrudsdetektorer, røgalarmer, betjeningspaneler og mange flere højkvalitets produkter.
Suveræne komponenter
uovertruffen kvalitet
Høj sikkerhed
Hvor skal jeg starte?
Det kan virke uoverskueligt, at skulle finde præcis den kombination af produkter, der passer til dit behov. Derfor har vi sammensat to alarmpakker, for at gøre din beslutning nemmere!
Hver alarmpakke indeholder en Hub, som er systemets kontrolcentral. Derudover er der en kontakt, der overvåger døre og vinduer, en almindelig bevægelsessensor samt en bevægelsessensor med kamera. I den første pakke er der ydermere en sirene, der alarmerer på signal fra centralen.
AJAX CENTRALEN
AJAX alarmsystemets central, ved navn AJAX Hub, er hjernen i alarmsystemet. Centralen styrer alle systemets tilkoblede enheder, og administrerer signalerne den modtager fra disse enheder. I tilfælde af alarm fra en af systemets enheder, vil centralen øjeblikkeligt underrette dig og din døgnbemandede vagtcentral, samt udløse brugerdefinerede scenarier. AJAX centralen holder konstant øje med de tilknyttede enheder, og filtrerer ikke blot alarmsignaler, men også info om batteritilstand, samt info om forsøgt sabotage på en enhed.
Alle enheder tilkoblet AJAX alarmsystemet skal være indenfor centralens rækkevidde. Skal man sikre et stort område, der har dele udenfor centralens rækkevidde, såsom en fabrik, kan man få forlængere til centralens signal. Den såkaldte AJAX ReX kan markant forlænge centralens signal, og tillader at alarmsystemet kan have enheder fordelt over større afstande. Alt efter centralen, kan man tilkoble op til 5 AJAX ReX til sit alarmsystem. Med 5 AJAX ReX tilkoblet, kan alarmsystemet have en rækkevidde på op til 35 km^2.
Softwaren bag AJAX alarmsystemet
OS Malevich
OS Malevich er AJAX alarmsystemets sofistikerede styresystem, som alle moderne centraler er udstyret med. OS Malevich åbner AJAX alarmsystemet op til mere fleksibelt og intelligent brug. Gennem styresystemet OS Malevich kan man, blandt andet, administrere hvilke signaler fra bestemte enheder der udløser en alarm, oprette op mod 200 brugere til alarmsystemet – alle med forskellige tilladelser – og meget mere.
OS Malevich er designet til at være resistent over for virusser, og får jævnligt nye opdateringer, der åbner op for endnu flere muligheder for AJAX alarmsystemet, og stabiliserer styresystemet yderligere.
Jeweller
Kommunikationen mellem AJAX alarmsystemets enheder og centralen foregår ved hjælp af det trådløse kommunikationsprogram Jeweller. Jeweller tillader kommunikation mellem AJAX centralen og dens enheder i op til 2000 meters afstand (i et åbent område). For maksimal stabilitet kommunikerer Jeweller altid på flere frekvenser.
Gennem AJAX centralen sender Jeweller hvert 12. sekundt et signal rundt mellem alle enhederne. Dette signal sendes for at bekræfte, at alle enhederne er i en funktionsdygtig tilstand. I tilfælde af at kommunikationen med en enhed er blokeret, modtager AJAX centralen øjeblikkeligt alarm, og underretter systemets brugere og den tilknyttede kontrolcentral.
For at holde forbindelsen sikker, krypterer Jeweller alle dens beskeder. For at forhindre at uvedkommende får adgang til signalet, skifter Jeweller jævnligt krypteringen ud.
Nem opsætning
Alle AJAX’ enheder er enormt simple at installere og opsætte, med en gennemsnitlig installationstid på 16 minutter pr. enhed. Alt man behøver for at klargøre installationen er blot at læse manualen!
Selve monteringen af AJAX enheden er simpel. Du vælger blot den ønskede placering til enheden. Husk at forholde dig til enhedens placering, især i forhold til højde og udsyn. Derefter skruer du monteringspladen fast, og klikker herefter detektoren fast på pladen.
Simpel og fleksibel app
AJAX vægter brugervenlighed enormt højt, i produktionen af deres alarmsystem. De har derfor valgt at designe en tilhørende app, hvorfra man kan administrere alarmsystemet helt ned til den mindste detalje.
For at starte brugen af app’en, skal man blot tilføje sin central. Det kan man gøre ved at scanne QR-koden, på indersiden af pakken. Derefter kan man tilføje enheder til sit alarmsystem, ved at scanne hver enkelte enheds QR-kode.
Når en enhed er blevet tilføjet, kan man administrere enheden til at passe til sit eget behov. Dette inkluderer at oprette forskellige rum, og definere hvilket rum enheden er placeret i, ændre i hvilke sikkerhedsscenarier enheden er aktiv i, samt administrere hvad der skal ske hvis enheden slår alarm.
Fra app’en kan man oprette forskellige brugere, til forskellige personer der skal interagere med alarmsystemet. Hver bruger kan justeres til at have forskellige tilladelser, hvad angår aktivering og deaktivering af alarmsystemet.
Når en bruger interagerer med alarmsystemet, f.eks ved armering, vil dette blive noteret i alarmsystemets log, som kan findes i app’en. Her vil der også blive noteret hvis en af systemets enheder slår alarm.
Ved alarm vil app’en automatiskt sende en notifikation til alle brugere tilknyttet alarmsystemet.
Sofistikeret røgalarm
AJAX alarmsystemets vigtigste detektor er dens højteknologiske røgalarm, ved navn AJAX FireProtect.
FireProtect reagerer straks ved røg eller pludselige temperaturstigninger. Røgalarmen er udstyret med et kamera, der holder øje med røg, og alarmerer hvis den detekterer røg foran kameraet. Derudover er røgalarmen udstyret med et termometer, der registrerer skarpe sving i rummets temperatur. Hvis dette temperaturskift er for højt, vil røgalarmen udsende en alarm. Røgalarmen kan også blive udstyret med en CO-detektor, der holder øje med unaturlige stigninger af CO i rummet.
AJAX FireProtect har den unikke egenskab at den kan operere uden en central. Ved alarm er røgalarmen udstyret med sin egen sirene. Hvis der er flere FireProtects i en installation, vil de alle reagere hvis en af røgalarmerne slår alarm.
Mulighed for boligintegration
AJAX alarmsystemet tillader brugeren at automatisere dele af hjemmet, gennem alarmsystemet.
AJAX Socket er AJAX alarmsystemets smarte og sikre stikkontakt. Socket kan automatiskt tændes og slukkes på en timer, eller manuelt administreres gennem AJAX app’en. Socket måler derudover dens tilkoblede enheders strømforbrug. Overstiger dette strømforbrug det sikkerhedsmæssige maksimum, vil Socket automatiskt slukke for strømtilførslen.
AJAX Relay og WallSwitch kan bruges til at automatisere strømkredsløb i huset. Ved tilkobling til et strømsystem, kan man manuelt eller automatiskt administrere strømtilførslen gennem AJAX app’en.
Relay kan installeres direkte på et svagstrøms-system, og kan derefter aktivere eller deaktivere systemerne. Dette kan med fordel bruges til f.eks at tænde eller slukke for vandtilførsel, automatisk nedrulning af gardiner, el.lign.
WallSwitch kan ligeledes installeres direkte på et elektriskt system, hvilket tillader administrering af hele det tilkoblede system. Dette kan med fordel bruges til fjernstyret tænding af et fjernsyn, slukning af alt lys i et rum eller en bygning, eller slukning af alt strømtilførsel.
AJAX Relay, WallSwitch og Socket kan alle integreres i AJAX alarmsystemets sikkerhedsscenarier, hvilket tillader at enhederne kan udføre specifikke handlinger, hvis en sikkerhedssituation kræver det.
Anti-sabotage
AJAX alarmsystemet er meget resilient mod sabotage eller svækninger af sikkerhedssystemet. Følgende er blot nogle af de sabotageforsøg, som AJAX alarmsystemet kan modstå.
Strømnedbrud
Ved strømnedbrud vil alle AJAX enhederne fortsat fungere på deres indbyggede batterier, alt imens AJAX centralen vil tage backup-batteriet i brug. På den måde kan systemet fortsat udføre sit arbejde, selv uden direkte strømforsyning!
Fejl ved detektorerne
Centralen kommunikerer med alle systemets enheder hvert 12. sekund. Hvis en detektor bliver saboteret, mangler strøm eller lignende, vil centralen opdage det. Centralen underretter derefter systemets brugere, og slår alarm.
Kommunikation
I tilfælde af fejl på netværket, vil AJAX centralen tage de indbyggede SIM-kort i brug, og kontakte dig derigennem. I tilfælde af at et af SIM-kortene har kommunikations-problemer, vil centralen skifte over til det andet SIM-kort.
Jamming
Kommunikationsprogrammet Jeweller kommunikerer altid over flere kanaler. Ved problemer med forbindelsen, vil enhederne automatiskt slå over til en upåvirket kanal, for at fastholde kontakten til alarmsystemets central.
Forbindelse til serveren
I tilfælde af at alle backup-kanalerne fejler, og der opstår problemer med systemets tilslutning til serveren, vil systemet opdage dette. Systemet udsender derefter en besked, der underretter systemets brugere om problemet.
Hacking forsøg
For maksimal sikkerhed, er alt systemets data krypteret. For yderligere at forebygge hackingforsøg, bliver krypteringen løbende udskiftet. Al kommunikation mellem systemets enheder er ligeledes krypteret.
Fysisk skade
Alle enheder i AJAX alarmsystemet har indbyggede sabotagesensorer, der underretter centralen, hvis de bliver aktiveret. Sabotage sensorerne er anderledes for hver enhed, alt efter hvilke sabotage-forsøg der skal beskyttes imod.
Levetid
AJAX alarmen er udviklet med høj energieffektivitet i tankerne.
For at øge batterilevetiden er AJAX alarmen udstyret med komponenter, kredsløb og software der er designet optimalt! Derudover er det muligt at justere indstillingerne på dit sikkerhedssystem, for at spare på enhedernes strømforbrug.
Estimeret batterilevetid - målt i år
Lejlighed, 2 personer – cirka 7 år
Hus, 5 personer – cirka 5 år
Kontor, 10 personer – cirka 3 år
Vil du lære mere om AJAX alarmsystemet?
På vores blog skriver vi jævnligt indlæg om AJAX alarmsystemet! Ønsker du at lære hvilke nye produkter AJAX udgiver, eller vil du blot lære hvordan du kan bruge sit alarmsystem og de enkelte produkter i det, så læs med her!
Boost dit arbejdsmiljø med AJAX LifeQuality
For at sikre din egen, dine kollegers, eller dine underordnedes produktivitet, har AJAX Systems skabt enheden LifeQuality. AJAX LifeQuality er udstyret med sensorer af medicinsk kvalitet, der både bruges på hospitaler, og i LifeQuality, til at overvåge luftkvaliteten i lokalet.
Hvad er forskellen mellem AJAX Hub 2 og AJAX Hub 2 Plus
Der findes i alt fire typer AJAX Hubs, hvoraf modellerne Hub 2 og Hub 2 Plus er systemets nuværende flagskibsprodukter. I dette indlæg vil vi tage et kig på hvad disse to centraler kan i forhold til hinanden og hvilke forskelle der er mellem dem, og hvornår det er relevant at opgradere sit sikkerhedssystem til en Plus-central.
Nye udgivelser fra AJAX Systems
AJAX udgav for nyligt en række nye produkter, til at skabe endnu bedre sikring af bolig og erhverv. De har i alt udgivet tre nye produkter. Dette blogindlæg vil forsøge at skabe et kort overblik over hvad de nye produkter kan, og hvordan de kan bruges.